Søren Frich

 

Frichs fabrikker blev etableret i 1854 i Sønder Allé i Århus. Deres hovedproduktion gennem årene blev lokomotiver og dieseltog. Virksomheden lukkede i 1986.

Søren Frich

Frichs fabrikker blev startet af Søren Frich, der var født 20. september 1827 i Nim sogn på Horsenskanten. Han døde i Århus den 7. maj 1901. Han var søn herredsfoged og proprietær Johan Peter Frich (1797-1831) og Johanne Marie Harpøth (1801-1878). Han blev gift to gange, først med Marie Antoinette Julie Friderichsen, der døde 22. juli 1864, herefter med søsteren Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen, født 1846, død 31. januar 1919.

Søren kom til Århus, hvor han i 1842-1845 gik i den Videnskabelige Realskole i Dynkarken. I 1845 fortsatte han uddannelsen på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1848 meldte han sig som frivillig i Treårskrigen. Han blev hårdt såret i slaget ved Isted i 1850, og søgte sin afsked ved militæret. Han var varigt præget af de skader han her pådrog sig, bl.a. en ødelagt lunge.

I 1852 tog han på studierejse til udlandet, Belgien og Newcastle. Han var af flere omgange medlem af Århus Byråd, men hver gang kun i korte perioder, da han nedlagde sit mandat bl.a. fordi hans forslag om en havneudvidelse ikke blev vedtaget. I en periode var han medlem af Landstinget.

Frichs Fabrik startes

Frichs Fabrikker. Hjørnet af Sønder Allé og Amaliegade. Foto 1900

I 1854 tog Søren Frich borgerskab i Århus som fabrikant og etablerede den 4. september 1854 et jernstøberi og maskinbyggeri på hjørnet af Sønder Allé og Søndergade i Århus, der dengang var et ubebygget areal i byens udkant. I starten var det byggestøbegods og landbrugsredskaber, men efterhånden blev han leverandør af støbegods til landets møllebyggere og de nyanlagte jernbaner, senere Statsbanernes Centralværksted i Århus.

I 1870’erne og 1880’erne blev hans virksomhed førende indenfor faget. Med 100 ansatte var hans virksomhed i 1870 byens største. Allerede ved århundredskiftet beskæftigede virksomheden 300-400 ansatte, og i 1930’erne var der mere end 900 medarbejdere på virksomheden.

Frichs Fabrikker fremstillede i årenes løb specialmaskiner til bl.a. indretninger til margarine- og oliefabrikation, ovne, elektriske anlæg, jernbanemateriel, sporskifter, signaler, drejeskiver og kraner. Fra 1920’erne blev fremstillingen af damplokomotiver til DSB hovedproduktionen, og senere dieseltog (herunder i 1935 lyntog), der også blev solgt til privatbaner og udenlandske baner i Europa, Siam og New Zealand.

Virksomheden sælges – og lukkes

Frichs Fabrikker i Aabyhøj. Foto 1934

I 1885 afhændede han fabrikken til søstersønnen Hilmar Vestesen og dennes kompagnon Johan Wied.

Vestesen og Wied drev virksomheden under navnet S. Frichs Eftf. I forbindelse med store udvidelser og omdannelse til aktieselskab i 1912, flyttede fabrikken i 1908-1912 fra Sønder Allé til et helt nyt fabrikskompleks til det område, der i dag ligger ved vejen opkaldt efter Frich: Søren Frichs Vej i Åbyhøj. Det nye aktieselskab fik navnet A/S Frichs, og blev drevet af de hidtidige ejere med P. Due-Petersen som direktør.

Under 2. verdenskrig var virksomheden udsat for sabotage mod lokomotiver bestilt af tyskerne.

Togproduktionen ophørte helt i 1977, og et par år efter gik virksomheden konkurs. I nogle år fortsatte virksomheden under nye ejere (Kosan Gas) en produktion af bl.a. gasmotorer, indtil den endelige lukning i 1986.

I dag er der kontor- og erhvervsvirksomheder i det område, ‘Frichsparken’, hvor fabrikkerne lå i sin tid.

Frichs lokomotivværksted