Centralværkstedet Statsbanerne

 

Centralværkstedet var gennem årene Århus mest betydningsfulde arbejdsplads, hvor man reparerede lokomotiver, motorvogne og personvogne. På Centralværkstedet var stort set alle håndværk repræsenteret: elektrikere, malere, sadelmagere, blikkenslagere, kobbersmede, smede, maskinarbejdere, kedelsmedie, metalstøberere. Foruden kontorpersonale.

Centralværkstedet. Foto 1920

 

Centralværkstedet. Foto 1952

Jernbaneværkstedet, som det hed i starten, blev oprettet på området mellem Jægergaardsvej (nu Jægergårdsgade, bag det nuværende Bruuns Galleri) og Hovedbanegården. Det blev oprettet i 1862 af det britiske jernbanekompagni, samtidig med at den første jernbane i Nørrejylland Aarhus-Langå-Randers blev sat i drift. I de første år bestod arbejdet hovedsageligt i at samle driftsmateriel, der var leveret fra England.

Staten overtog jernbaneselskabet i 1867, og De Danske Statsbaner (DSB) blev i 1880 oprettet ved en fusion af det private sjællandske jernbaneselskab og de jysk-fynske baner. Under DSB blev værkstedet gjort til hovedværksted for Jylland-Fyn, og skiftede navn til De Danske Statsbaner Centralværksted – blot kaldet Centralværkstedet.

Drifts- og værkstedsledelsen flyttede allerede i 1879-80 til administrationsbygningen på hjørnet af Fredensgade og Rosenkrantzsgade.

I 1918-1923 udvidede man Centralværkstedet med en filial i Mølleengen (Sonnesgade- Skovgårdsgade). I Mølleengen reparerede man fortrinsvis godsvogne. Godsbanegården i Skovgårdsgade blev bygget 1920-21.

Centralværkstedets administration ‘Baumannbygningen’. Foto 1924

Jægergården og Baumannbygningen

Ved Centralværkstederne lå Jægergården, som fra slutningen af 1880’erne blev brugt som administrationsbygning. Jægergården blev nedrevet i 1910 samtidig med, at man lidt længere oppe i Jægergårdsgade opførte en ny administrationsbygning med magasiner, vaskerum, laboratorium, kontorer, lægeværelse og regnskabskontor, samt tjenesteboliger på anden sal. Denne bygning er kendt som ‘Baumannbygningen‘, men der er tvivl om hvem der tegnede den. På projekttegningerne står Heinrich Wenck, der var ledende arkitekt ved DSB 1891-1921. Men man mener at den egentlige arkitekt var Povl Baumann, der var arkitekt hos Wenck 1908-1910 [1].

I 1938-39 opførte man på hjørnet af Jægergaardsvejen (nu Jægergårdsgade) og Spanien en 4-etagers motorværkstedsbygning, der i 1950’erne blev udbygget med bl.a. vognhaller. I 1990 blev lokomotivværkstedet flyttet til Sonnesgade.

Maskinmester Otto F.A. Busse

En pionererne på Centralværkstedet var maskinmester Otto Frederik August Busse (1850-1933). Født i København, udlært smed i Frederiksværk, uddannet på den tekniske Højskole i Chemnitz i Tyskland. Ansat ved DSB i Århus 1876. Boede i en periode på Jægergården.

Han var ledende i udviklingen af lokomotiver, vogne m.v. Han forbedrede remisebygningerne og stod for udvidelser af Centralværkstedet. Busse blev indvalgt i Århus Byråd i 1891. I 1892 flyttede han imidlertid til DSB’s maskinafdeling i København hvor han blev statsbanedirektør. Han var den drivende kraft i konstruktionen af bl.a. Storebæltsfærgerne, vakuumbremser og elektrisk lys i togene. Blev afskediget fra DSB i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives. Han var medlem af Industrirådet 1912-1922.

Stor arbejdsplads – fagpolitisk aktiv

Personalet på Centralværkstedet. Foto 1926

Centralværkstederne har gennem årene været byens største og mest betydningsfulde arbejdsplads. Tit var flere familiemedlemmer beskæftiget her. Fra starten af 1880’erne var der 300 beskæftigede. I slutningen af 1920’erne var der omkring 1000 beskæftigede. I årene efter 2. verdenskrig nåede medarbejderstaben sit højdepunkt med op mod 1800 beskæftigede. Beskæftigelsen faldt støt gennem 1960-70’erne til små 800 i begyndelsen af 1980’erne; i slutningen af 1980’erne var den på 450.

Arbejderne var fagpolitisk meget aktive. I 1903 stiftede man ‘Arbejdsmændenes Fagforening Centralværksteder/DSB Aarhus’, der først blev nedlagt i 1993. En af de politisk aktive var H.P. Christensen, kaldet ‘smeden’, der i 1909 blev indvalgt i byrådet og blev borgmester i 1933.

Epoke slutter 1999

I 1999 blev Centralværkstedet i Jægergårdsgade nedlagt, bortset fra komponentværkstedet. I området byggede Århus Kommune sin nye administrationsbygning ‘Jægergården’. Efterfølgende er bl.a. Bruuns Galleri og DGI-Hallen dukket op i området.

Da Århus Kommunes nye administrationsbygning ‘Jægergården’ blev opført hvor Centralværkstedet havde ligget, opsatte man som erindring et sæt toghjul i området.

På vedstående skilt står der:


»I dette område har der siden 1860erne været jernbaneværksteder. Jernbaneværkstedet i Århus fungerede som hovedværksted for Jylland og Fyn under De Danske Statsbaner (DSB), der blev oprettet i 1880, og fik i samme anledning navnet “Centralværkstedet.” DSB’s Centralværksted fraflyttede området i 1999. Den første nye bygning i området var Århus Kommunes “Jægergården”, der blev taget i brug 2000. Togmaterialet er foræret af DSB’s Centralværksted, og opsat af Århus Kommune i december 2004.«