Hospitaler i Aarhus

 

Århus har haft hospital siden 1500-tallet, det første blev drevet af klostre. Siden kom der mange andre til.

Fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Siden Middelalderen har det været almindeligt, at de syge blev plejet i landets klostre. Sådan har det også været i Århus. Det første, Aarhus Hospital, er oprindeligt opstået af byens sortebrødrekloster. Det lå i bygninger i tilknytning til Vor Frue Kirke. I nærheden har der også ligget et spedalskhedshospital, Sankt Karens Gaard.

I 1541 blev det ved forordning bestemt, at ”Den ydelse af korn som forhen påhvilede bønderne fra Ning, Hjelmslev, Sabro, Hasle, Framlev, Gern og Hovbjærg Herreder til Aarhus Skt. Karens Gaard, fremtidig skulle ydes i Sortebrødreklostret og anvendes til de fattiges og syges nytte.”

I Frederiksgade har der ligeledes ligget et spedalskhedshospital, Skt. Jørgens kapel, i tilknytning til et karmalitterkloster. Det blev oprettet i anden halvdel af 1400-tallet og nedlagt omkring 1540.

Sygehus, militærsygehuse og sindssygehospital

Det første egentlige hospital i Århus blev, efter initiativ af stiftsamtmand Ove Høegh-Guldberg, startet omkring 1790, og lå i Rosensgade (nu nr. 11) under navnet ‘Byens og Distriktets Sygehus’. I 1829 flyttede det til Vestergade 51.

Sygehuset i Rosensgade

Ved 1800-tallets begyndelse havde byen også et militært sygehus, et Garnisonssygehus, der lå i en gård i Guldsmedgade. Det blev senere flyttet til et hus i Frederiksgade. I 1878 blev et nyt garnisonssygehus taget i brug på ‘toften udenfor Frederiksport’ – der var på hjørnet af daværende Thyrasgade (nu Skt. Nicolaus Gade) og Valdemarsgade. Det er den bygning, som siden 1930’erne har huset Århus Kommunes socialkontor.

Statens Sindssygehospital – også kaldet Jydske Asyl – i Risskov, blev taget i brug i 1852.

Epidemihus og nonnehospital

I 1853 blev der, i en nedlagt realskole i Dynkarken, indrettet til koleralazaret. Det blev senere, i 1856, indrettet til sygehus og fungerede som sådan frem til 1893.

Skt. Josephs Hospital, Tietgens Plads. Foto 1907

I lyset af, at byen i slutningen af 1800-tallet var truet af koppe- og koleraepidemier, blev der i 1874 oprettet endnu et epidemihus og karantænehospital på Galgebakken (i dag Ny Munkegade, dér hvor Samsøgade Skole ligger). Her havde man plads til 32 patienter. Dette hospital fungerede indtil 1912, hvor Marselisborg Hospital ved Skanderborgvej blev bygget.

I 1901 åbnede nonner ved den katolske Sct. Josephs-Orden en poliklinik (dvs. klinik for byens syge) i Frederiksgade 32 med en hospitalsafdeling for ubemidlede. Den flyttede 3 år senere til Østergade 31. Denne klinik blev forløberen for Sct. Josephs Hospital, der blev taget i brug i 1907 ved Tietgens Plads/ Bülowsgade. Hospitalet var et privat, katolsk drevet sygehus. Hospitalet var oprindeligt til kronisk syge patienter med medicinske sygdomme og lungetuberkulose. Senere blev det også for øjen-, hals-, næse- og øresygdomme og ortopædiske patienter. Der var tilknyttet mange højt ansete læger, bl.a. stod professor Carl Krebs i mange år for dets røntgenafdeling. I 1972 blev hospitalet overtaget af Århus Amt, og de sidste nonner, der boede på hospitalet, rejste i 1976.

Amtssygehus og kommunehospital

Aarhus Amtssygehus, Ingerslevs Boulevard. Foto 1905

Aarhus Amtssygehus blev indviet i 1882, og lå dengang for enden af Godthåbsgade ved Ingerslevs Boulevard – der hvor i dag Sct. Anna Gade skole ligger. I 1935 flyttede det til de nye bygninger i Tage Hansens Gade ved Ringgaden.

Aarhus Kommunehospital på bakken ved Randersvej (nu Nørrebrogade) blev taget i brug i 1893. Det startede med 140 sengepladser til kirurgiske-medicinske patienter, samt to bygninger med plads til i alt 60 epidemisk syge. Chr. Weis, faderen til møller Andreas Weis på Århus Mølle, var Kommunehospitalets første overlæge. Kommunehospitalet blev bygget som afløser for det tidligere hospital i Dynkarken.

Marselisborg, Stefanshjemmet og Ortopædisk hospital

Marselisborg Hospital. Foto 1913

I 1913 blev Marselisborg Hospital ved i P.P. Ørums Gade ved Skanderborgvej åbnet. Det var et epidemisygehus, hvor man også behandlede hud- og kønssygdomme.

Stefanshjemmet i Aarhus ved Carl Nielsens Vej, blev startet af Menighedshjem for kronisk syge samt Diakonhøjskolen i Aarhus i fællesskab, og blev ledet af Lukassøstrene. Det åbnede i 1923. Det er et pleje- og sygehjem for kronisk syge. Det er indrettet i ejendommen ‘Louisenhøj’, der tidligere var enkesæde for Marselisborg Gods. Det modtog oprindeligt kun mandlige patienter, men fik i 1932 også en kvindeafdeling.

Ortopædisk Hospital på Randersvej blev opført af Samfundet og Hjemmet for Vanføre og taget i brug i 1940, til afløsning for en tidligere ortopædisk klinik på Amtssygehuset på Ingerslevs Boulevard.

Skejby og Regionshospitalerne

Nyeste skud på stammen er Skejby sygehus på Brendstrupgårdsvej i Århus nordlige bydel. Første afdeling blev taget i brug i 1987. Det er et universitetshospital med 431 hospitalssenge. Dets specialer er infektionsmedicinske patienter, hjerte- og lungepatienter, urinvejskirurgiske og nyremedicinske patienter, karkirurgiske patienter, samt børn, fødsler og gynækologiske patienter.

Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Marselisborg Hospital samt Skejby Sygehus og Statshospitalet i Risskov drives fra 2007 af Region Midtjylland , og har fået navnene Aarhus Universitetshospitaler med tilføjelsen Århus Sygehus, Skejby og Risskov.

Se også
Fødselsanstalten i Jylland
Sindssygehospitalet i Risskov


Hospital eller sygehus?

Hedder det hospital eller sygehus?

Ordet hospital kommer fra latin hospitalis der betyder ‘gæstfri’, og  hospes der betyder ‘fremmed, gæst, vært’. Ordet blev oprindeligt brugt om herberg for fattige fremmede eller pilgrimme. Et hospital er (var) et sted for syge, hjemløse, svagelige og fattige mennesker. Siden 1700-tallet har hospital været synonymt med sygehus. Ofte bruges hospital om større sygehuse eller i sammensatte ord, fx Rigshospitalet.

Et sygehus blev oprindeligt defineret som en større offentlig anstalt, hvor sengeliggende syge opholdt sig for at få en lægebehandling og pleje, som vanskelig lod sig give i hjemmet. Sygehus var den almindelige betegnelse i provinsen, mens hospital var almindeligt i København.

Lovmæssigt og organisatorisk bruges i dag betegnelsen sygehus.

Ordet syg betyder egentlig ‘bekymret, sorgfuld, krænket, tavshed, mismod’.