Kirker i Aarhus

 

De ældste kirker i Aarhus er Lisbjerg Kirke, Skt. Oluf Kirke, Vor Frue Kirke og Aarhus Domkirke.
Der er dog nogen usikkerhed om de første kirker i Aarhus, ikke mindst den i Lisbjerg. Ligeledes er der nogen tvivl om Skt. Oluf Kirke, idet der i litteraturen nævnes et par trækirker, som har ligget dels på det nuværende Kystvejen og dels nær det nuværende Bispetorvet. Endelig har der været to kirker, som tilsyneladende har heddet Frue Kirke.

Lisbjerg kirke

Lisbjerg nuværende kirke er fra 1100-tallet

Efter et sagn lå Aarhus (Aros) oprindeligt ved Lisbjerg bakke 8 kilometer nord for den nuværende by. Her mener man den første kirke i Aarhus (Aros) har ligget. Oplysningerne stammer fra Arild Huitfelds bispekrønike fra 1604, hvori der står: ”Anden Bisp vaar en, heed Vlkild, sad Aar 1102. Da vaar bygt en Trækirche ved Stranden paa Bjerget, Tienesten holtis vdi. Da vaar oc Aarhus flyt fra Lysbierre [Lisbjerg], oc did som det nu ligger”.

Kirken blev opført omkring år 918. Det var den tredje kirke i Jylland efter kirkerne i Slesvig og Ribe. Da den blev ødelagt, opførte ærkebiskop Unne af Bremen 16 år senere en ny samme sted. Efter Harald Blaatands død, blev den nedrevet. I slutningen af Svend Tveskægs (985-1014) regeringstid, opførte man en tredje kirke også i Lisbjerg. I 1049 blev den ødelagt af Harald Haarderaade.

Skt. Oluf Kirke

I 1102 opførte man en trækirke samt  bispebolig inde i byen Aros. Den kom til at ligge ved et fiskerleje på en banke kaldet Saxhøj der muligvis har været i nærheden af det nuværende Bispetorvet. Den kendt som Ulkelds kirke efter biskoppen af samme navn. Da den senere blev skyllet bort af havet, byggede man en ny trækirke, Skt. Oluf kirke (Skt. Olai Kirke) der kom til at ligge dér, hvor i dag Skt. Oluf Kirkegård ligger på Kystvejen. Den bestod indtil 1548, hvor den styrtede sammen. På Skt. Oluf-kirkens kirkegård har man fejlagtigt ment, at kong Knud V Magnussens søn Niels eller Nikolaus den Hellige var begravet.

Skt. Nicolai Kirke – Vor Frue kirke

Aarhus Vor Frue Kirke. Set fra Hospitalsgade (nu Kloster Torv). Foto 1905

I området, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag, har der været kirker og klostre.

Omkring 1060 begyndte man at bygge Kryptkirken, som i dag ligger under den nuværende Vor Frue Kirke. Omkring 1080 byggede man her en større frådstenskirke, der fik navnet Skt. Nicolai Kirke efter helgenen Skt. Nikolai. I 1180 nævnes den som Aarhus første domkirke. I de følgende århundreder bliver Kryptkirken glemt, indtil man ved restaurering af kirken i 1956 genopdager den, hvorefter den bliver restaureret og genindviet 10. november 1957 som Skt. Nicolai Kryptkirke.

Da dominikanermunkene (Sortebrødrene) i 1200-tallet kom til Aarhus fik de overdraget Skt. Nicolai Kirke som de nedrev. I stedet byggede de omkring 1227 et kloster der også fungerede som hospital, og som i dag er en del af kirken.

Efter reformationen fik den navnet Vor Frue Kirke, og kong Christian III (1534-1559) bestemte, at klosteret skulle fungere som almindeligt hospital for syge og fattige. Kirken fik da status som sognekirke.Tårnet er fra 1500-tallet.

Den nuværende Vor Frue Kirkes kor og sakristi er fra omkring 1250. Kirkeskibet fra 1350, sideskibet fra 1450, mens tårnet kom til omkring år 1500.

Frue Kirke på Brobjerg

I 1200-tallet fandtes endnu en Vor Frue Kirke, som lå syd for åen på Brobjerg, det nuværende Frederiksgade. Den nævnes i år 1203 sammen med Skt. Olai (Oluf) og Skt. Nicolai Kirker. Til denne kirke hørte karmeliterklostret Marianerkloster, eller ‘Vor Salige Frues Brødre’. Fra dette kloster blev de første trykte bøger  i Danmark udgivet. En af disse bøger, der gik tabt ved Københavns brand i 1728,  skulle hedde ‘Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke paa Brobjerg i Byen Aarhus, trykt 1499 i Helligaandshuset, medens Niels Klausen var Biskop’.

Skt. Clemens Kirke – Domkirken

Aarhus Domkirke.
Set fra sydøst: Efter tegning af Heinrich Hansen. 1860

Den næste kirke der blev bygget, var viet til de søfarendes helgen, Skt. Clemens og hed Skt. Clemens Kirke. Den påbegyndtes opført omkring 1201 af biskop Peder Vagnsen (1191-1204) der var den syvende katolske biskop i Aarhus. Da Vagnsen døde i 1204 fortsatte hans bror biskop Skjalm arbejdet. Byggeriet skred langsomt frem, og kirken stod først færdig i i slutningen af 1200-tallet. Man mener, at den i hvert fald var i drift i 1312. Kirken blev byens nye Domkirke.

Domkirken har gennem århundrederne gennemgået flere ændringer og restaureringer. Bygningen, som den ser ud i dag – tårnet undtaget – opstod efter ombygning i årene omkring 1449-1500. I 1400-tallet fik kirken tårn. Tårnets nuværende form er fra 1931.

Domkirkens nuværende høje tårn menes først at være kommet til i begyndelsen af det 15. århundrede, og blev fornyet nogle gange. I 1642 blev tårnet ramt af et lyn og brændte fuldstændigt, alle kirkeklokkerne på nær én smeltede. Et nyt stod færdigt i 1662. En voldsom orkan hærgede i 1737 Aarhus; Domkirkens tårn gik ikke ram forbi men styrtede sammen. Det blev repareret og var færdigt i 1748.

Domkirken var indtil 1813 omgivet af en kirkegård, samt en høj ringmur der blev nedrevet i 1818. Aarhus første rådhus fra 1748 lå i sin tid umiddelbart vest for Domkirken ud for indgangen. Dette rådhus blev nedrevet i 1858. Ved kirken lå også en bispegård der blev nedrevet i 1882.

Med sine 93 meter er Aarhus Domkirke Danmarks længste kirke og rummer ca. 1200 siddepladser.

LÆS MERE OM:
Kirker i Aarhus 1870
Begravelser i Aarhus
Begravede i Aarhus Domkirke.
Mosaisk kirkegård
Forordning om begravelser


Andre kirker og menigheder i Aarhus

Dette er en kort oversigt over oprindelige århusianske kirker og menighedshuse i Aarhus midtby.

Nogle kirker og menighedshuse eksisterer ikke mere (på de angivne adresser), og de nyeste er ikke medtaget. Hensigten er at fortælle, hvilke menigheder der er eller har været i mange af de bygninger, som stadig eksisterer.

De er opstillet efter etableringsår.

Den romersk-katolske Vor Frue Kirke

Romersk-katolsk kirke i Ryesgade. Foto 1921

Ryesgade. Opført 1879-1880. Tegnet af Frantz Schmitz, der var arkitekt ved domkirken i Köln. Byggesum 120.000 kr. Den romersk-katolske menighed i Aarhus startede ved den tyske præst August Sträter i 1873. Skolebygningen i tilknytning til kirken er fra 1875.

Sct. Pauls Kirke

M.P. Bruuns Gade. Opført 1884-1887 på en grund skænket af etatsråd M.P. Bruun. Indvielsen skete 6. februar 1887. Tegnet af V. Th. Walther. Byggesum 100.000 kr.

Valgmenighedskirken Nørre Allé

Hører under Valgmenigheden for Aarhus og Omegn der begyndte i 1886 som anneks til Bering Valgmenighed i Kolt sogn. Bygningen er opført 1885-1886. Tegnet af S.F. Kühnel. Kirken blev indviet i 1911.

Frelsens Hær. Klostergade. Frelsens Hær i Aarhus blev oprettet 1890. Bygningen opført 1914. Tegnet af Thorkel Møller.

Katolsk-apostolsk kirke

Katolsk-Apostolsk kirke i Frederiks Allé

Frederiks Allé 37. Opført 1893. Tegnet af Fleischer og Kjær. Byggesum 60.000 kr. Menigheden har endvidere haft kirke i Thunøgade.  Menigheden blev oprettet i 1879, og kirken blev indviet i 1893. Omkring 1940 havde menigheden i Aarhus 600 medlemmer. Kirken har sin oprindelse fra Skotland i 1832. Den er baseret på forventningen om Jesu Kristi snarlige genkomst. Gudstjenesten har en række elementer fra den romersk-katolske messe, tilligemed tungetale, profeti og bønner om Herrens komme. Den sidste præst, der var ordineret af en apostel, og som var grundlaget for kirkens hierarki, døde i London i 1971. Af samme grund er menigheden nu også på stærk tilbagegang i Danmark og Aarhus. I 2010 overgik kirken til den katolske kirke til brug for den kaldæiske menighed. Ved samme lejlighed blev den omdøbt til Skt. Nikolaj Kirke

Adventistkirken Nørre Allé

Hører under Syvende Dags Adventister. Samfundet oprettet 1895. Adventistkirkens mødesal oprettet 1924. I starten mødtes medlemmerne privat, senere i lejede lokaler i byen. I 1917 købte de ejendommen i Nørre Allé 30. I 1924 blev den nye udvidede kirkesal indviet.

Skt. Johannes Kirke

Aldersrovej. Blev indviet 19. februar 1905. Tegnet af Hack Kampmann og Valdemar Schmidt. Byggesum 170.000 kr.

Missionshuset Bethania

Ivar Huitfeldts Gade. Hører under Indre Mission. Bygningen opført 1908. Tegnet af R. Frimodt Clausen.

Bethlehemskirken

Bethlehemskirken, hjørnet af Hjarnøgade og Thunøgade

Hjørnet af Thunøgade og Hjarnøgade. Hører under Metodistmenigheden i Aarhus der blev stiftet 1886. Bygningen er opført 1912. Tegnet af M.B. Fritz. Indtil 1897 holdt menigheden møder i lejede lokaler. Herefter fik den egne lokaler i kirkesalen ‘Bethel’ i Posthussmøgen. Fra 1912 flyttede de til Bethlehemkirken.

Immanuelkirken

Hjørnet af Frederiksbjerg Torv og Hedemannsgade. Hører under Aarhus Baptistmenighed der blev stiftet 17. september 1911. Bygningen er opført 1912. Tegnet af T. Nielsen.

Missionshuset Eben-Ezer

Brammersgade. Hører under Indre Mission Brammersgade. Bygningen er opført 1920, blev indviet 16. august 1921. Tegnet af Johs. Frederiksen. Tidligere haft til huse i bygning fra 1877 i Dybbølgade.

Missionshuset Carmel

Hjørnet Nørre Allé og Klosterport. Hører under Indre Mission. Bygningen er opført 1920 og indviet 5. januar 1921. Tegnet af L. Egefelt.

Skt. Lukas Kirke

Ingerslevs Boulevard. Bygningen er opført 1921-1926. Tegnet af Anton Frederiksen og Kaj Gottlob. Byggesum 550.000 kr. Over indgangsdøren er et relief udført af Rasmus Harboe. Skt. Lukas sogn blev i 1922 udskilt fra Sct. Pauls sogn.

Den apostolske kirke

Menigheden i Aarhus blev stiftet i november 1925. Den startede i lokaler i Banegårdsgade 6. Haft mødesal i Graven 6 fra 1941.

Missionshuset Saron

Langelandsgade. Hører under Det Danske Missionsforbund.  Bygningen er opført 1923. Tegnet af Thorkel Møller. Mødesal fra 1933.

Skt. Markus Kirke

Skt. Markus Kirkes prædikestol. Foto 1935

Langelandsgade. Grundstenen blev lagt 23. oktober 1934, indvielsen skete 27. oktober 1935. Tegnet af Thomas Havning. Byggesum 370.000 kr. Skt. Markus sogn blev oprettet 2. september 1935.

Filadelfiaforsamlingen

J.M. Mørks Gade. Hører under Pinsebevægelsen. Har siden 1940 haft til huse i bygningen der blev opført 1924. Tegnet af W. Th. Klemann.

Christianskirken

Frederikshaldsgade. Opført 1956-1958. Grundet skænket af P. Ravnsø. Tegnet af Aage C. Nielsen. Byggesum 1.350.000 kr.

Mormonkirken

Langenæs Allé. Hører under Jesu Kristi Kirke af sidste dages hellige. Bygningen er opført 1956-1957. Tegnet af Harry Hvistendahl.

Jehovas Vidner

Stavangergade. Bygning er opført 1957-1958. Tegnet af Hans Hove.

Møllevangskirken

Fuglesangs Allé. Opført 1959. Tegnet af C.F. Møller. Byggesum 600.000 kr.

Langenæs kirke

Langenæs Allé. Indviet 1966. Langenæs sogn hørte oprindeligt under Skt. Lukas sogn