Sindssygehospitalet i Risskov

 

Statshospitalet i Risskov åbnede i 1852 under navnet Sindsygeanstalten for NørreJylland. Det blev også kaldt Jydske Asyl.

Statshospitalet i Risskov. Foto 1886

I Traps bog ‘Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark’ fra 1879, får Sindsygeanstalten en længere omtale. Den gengives her noget forkortet. Udeladelser her er markeret med (…)

Beslutning om byggeri

Sindsygeanstalten for NørreJyllland, det første Sindsygehospital der har været anlagt i Kongeriget efter nyere Principper, blev oprettet for Pronindsen Jyllands Regning paa Forslag af Regjeringen til den viborgske Stænderforsamling af 1846 og i henhold til Pl. [plakat] af 13de October 1847 for helbredelige Sindsyge alene, og er senere i Henhold til Lov af 16de Februar 1856 udvidet til ogsaa at optage Uhelbredelige. Beliggenheden valgtes i 1846 efter Forslag af en Kommission (Conferentsr. Algreen-Ussing, nu afdøde Bygningsinspecteur, Prof. Friis og den nuværende Overlæge Prof. Selmer).

Statshospitalets kirke. Foto 1957

De oprindelige  Bygninger, hvis Anlæg leveredes af en Bygningscommission, kom efter længere Tids ved Krigsbegivenhederne foraarsaget Forsinkelse til Opførelse i Tidsrummet fra Efteraaret 1849 til Sommeren 1852, efter en af Selmer og Friis udarbeidet og senere af nu afdøde Prof. Bindesbøll, der forestod Arbejdet som Bygmester, noget modificeret Plan, og aabnedes for Patienter 1ste September 1852. Udvidelsen fandt Sted i Aarene 1859-61 efter Tegning og Overslag af Professor Meldahl, der selv forestod Opførelsen som Bygmester, og de nye Patientbygninger toges i brug 1ste September 1861.”

Størrelse og vand fra bæk

Anstalten ligger Nord for Riis Skov, ½ Miil fra Aarhus og 1200 Alen Øst for Landeveien til Grenaa, hvorfra en Chaussee fører ind til Bygningsanlægget. (…) Anstaltens Jordtilliggende udgjorde oprindelig noget over 30 Tdr. [Tønder] Land, som indkjøbtes af forskellige Grundeiere i Veilby, men er senere fornemmelig i Anledning af Udvidelsen, forøget med c. 58 Tdr. Land (…) hvoraf omtrent 24 Tdr. Land gaaer ind under Avlsbruget, medens det øvrige deels er benyttet til Byggegrund, Gaarde, Haver og Kirkegaard m.m. En i den nordlige Grændse af Terrainet løbende Bæk forsyner Anstalten gjennem en Jernrørsledning med Vand. (…) Samtlige Anlægsomkostninger har med Udvidelsen udgjort ialt 570.0o6 Rdl. 46 Sk. [Rigsdaler og Skilling]

Helbredelige og uhelbredelige

Anstalten er bestemt for Sindsyge fra Nørrejylland, og modtager kun Patienter fra andre Dele af Landet og fra Udlandet, forsaavidt Pladsen derved ikke optages for jydske Patienter. Den var fra først af indrettet til 130 Helbredelige, optog ikke Uhelbredelige, og beholdt Patienterne, forsaavidt de ikke helbrededes, kun i 2 Aar, men har efter Udvidelsen Plads til 200 af hvert Kjøn, optager dem uden Hensyn til Helbredeligheden og beholder dem saalænge deres Tilstand udkræver det. Patienterne forplejes undere 3 Forplejningsklasser, i hvilke den daglige Betaling (…) er 1 Rd., 72 Sk. og 52 Sk. for Patienter fra Jylland og Østifterne (…)

Justitsministeriet og kirkegård

Anstalten sorterer umiddelbart under Justitsministeriets første Departement og bestyres i administrativ=økonomisk Henseende af en Direction bestaaende af Overlægen som saadan og 2 af Ministeriet beskikkede Medlemmer. (…)

Anstalten har sin egen Kirkegaard, og medens den i Communal henseende henhører under Veilby Sogn, betragtes den i kirkelig Henseende (…) som en særskilt Menighed. Til denne hørte under 1ste Februar 1870 519 Personer, hvoriblandt 410 Patienter.

2092 patienter – 5 simultanter

Før Udvidelsen (1852-1861) optog Anstalten 811 Patienter; i de første 9 Aar efter Udvidelsen (1861-1870) har den optaget 1281; i de første 18 Aar af sin Virksomhed altsaa 2092 (1036 mandlige og 1056 kvindelige), hvoraf i samme Tidsrum igjen var udgaaet 1683 (650 Helbredede, 312 Bedrede, 405 Uhelbredede, 311 Døde, 5 Simultanter). (…)

≈ Se også
Hospitaler i Aarhus
Psykistrisk hospitals kirkegård